Studenterhuen er lavet af lærred med en sort lakskygge og er ofte dekoreret med et farvet bånd og en kokarde med Dannebrogskorset. I nyere tid er det blevet populært at vælge personlige emblemer eller initialer i stedet.
Huen varierer afhængigt af den gennemførte uddannelse (se detaljer længere nede på siden).
Studenterhuen blev introduceret i Danmark i 1856. De oprindelige huer var sorte med en hvid silkesnor. I 1880’erne blev de hvide huer med bordeauxfarvede bånd almindelige for mandlige studenter, mens kvindelige studenter først tog dem i brug i 1930’erne. Huen var et statussymbol, der indikerede beredskab til videregående uddannelse. I 1970’erne blev der introduceret huer for HF, HHX og HTX. Siden 1990’erne er der blevet oprettet huer for flere ungdomsuddannelser.
I Danmark er studenterhuen en fast del af gadebilledet fra slutningen af maj til slutningen af juni. På denne side finder du både skrevne og uskrevne regler samt traditioner for studenterhuen.
Nyudklækkede studenter bærer deres huer, mens de fejrer afslutningen på deres uddannelsesforløb og ser frem mod voksenlivet.
Studenterhuen har en lang og stolt tradition i Danmark, fyldt med ritualer og regler, der er blevet udviklet gennem årtier. Disse regler, både skrevne og uskrevne, afspejler en blanding af gamle skikke, humor og kammeratskab, og har skabt en stærk kultur omkring studenterlivet.
Traditionen med studenterhuer begyndte i midten af 1800-tallet. Den første kendte studenterhue blev båret i 1845 af studenter fra Borgerdydskolen i København. Disse tidlige huer var sorte med en hvid silkesnor, men senere blev den klassiske hvide hue med et bordeaux bånd introduceret i 1880’erne som “sommerhuen.”
De første regler for brug af studenterhuer opstod omkring denne tid. En af de mest grundlæggende regler var, at man ikke måtte bære huen før den sidste eksamen var bestået. Det siges at bringe uheld, hvis denne regel blev brudt. En anden tidlig regel var, at karakteren fra den sidste eksamen skulle skrives inde i huen, hvilket symboliserede afslutningen på ens studietid.
Med tiden opstod der flere festlige og sociale traditioner i forbindelse med studenterhuen. For eksempel kunne den med det største hattemål vælge at give en lille gave eller gestus til klassen, og det samme gjaldt for den med det mindste hattemål. Disse traditioner var med til at styrke fællesskabet og fejre de fælles præstationer. En anden tradition var, at man kunne klippe forskellige symboler i huen som et minde om særlige oplevelser under festlige lejligheder, som at tilbringe natten sammen med venner og se solopgangen.
Reglerne omfattede også aspekter af kærlighed og venskab. Hvis en student fik et kys fra en ny person, måtte der klippes en firkant i skyggen. Venner kunne bide i skyggen af huen for at efterlade tandmærker, som bringer held. Disse regler bidrog til at skabe mindeværdige øjeblikke og styrke båndene mellem studenterne.
I dag er reglerne for studenterhuer en blanding af gamle traditioner og nye tilføjelser, der afspejler nutidens studenterkultur. De tjener som en måde at skabe fællesskab og fejre overgangen fra skoleliv til voksenliv. Studenterhuerne og deres regler er en vigtig del af den danske ungdomskultur, der binder generationer sammen gennem fælles oplevelser og ritualer.